Kettinge Sangen

Melodi: Pigerne i Småland

Enhver der bor i Kettinge, enhver der kommer her,

kan lide vores lille by, og får den hurtig kær.

Men rejser man fra Kettinge, fra vores lille by,

så længes man tilbage, og så drages man på ny.

Til det kønne flade Lolland, ja, der har man det så godt,

til Kettinge Forsamlingshus, som ofte bliver brugt.

I den flot anlagte grusgrav, er der hygge fred og ro.

I Kettinge i Kettinge er dejligt at bo!

Man går en tur i Brugsen, handler ind og får en snak,

forbi vor gamle mølle, som jo snart er helt intakt.

En skole har vi sand’lig, stadig her i vores by,

og vores smukke, hvide kirke knejser imod sky.

Vil man gerne dyrke idræt, man til hallen bare ta’r,

om sommeren vi altså også svømmebadet har.

Nu det sidste ny et fritidscenter, ja, så I kan tro,

I Kettinge, i Kettinge er dejligt at bo.

For her er landidyl, og landlig luft vi også har,

af det jo nemlig vores gyllevarmeværk sig ta’r -

samt det at gi’ os god og billig varme i vor by,

vi ved at der om det i vide kredse gik lidt ry.

Og det samme er om vores ”tingsted” som der ligger smukt,

på hjørnet med de sten, hvor bylavsmøder bliver holdt,

der ”hvor lindetræet blomstrer” når det kommer godt i gro.

I Kettinge, i Kettinge er dejligt at bo.     

Annelise Suhr Jørgensen 2003-2005

En hyldest til Kettinge

Mel.: Jeg elsker den gamle den vaklende rønne

Snart næsten hver by har sin vals eller vise,

og nu skal du – Kettinge – også ha’ din,

med denne sang vil vi nu alle dig prise,

vi holder af dig, ja, vi si’r ”du er min”.

Vi har vores kirke, som vartegn for byen,

med kalkmalerier så skønne som få,

vi har vores mølle, der knejser mod skyen,

og snart vil den også få vingerne på.

Vi har vores hal, hvor al sport kan udøves,

motionscenter tip top moderne vi har,

og så har vi brugsen, hvor al ting kan købes,

og svømmebad, hvor man en dukkert sig ta’r.

Vi har fritidscenter, vi har børnehave,

vi har en friskole, hvor savværk der var,

hvor børn nu kan lære at skrive og stave,

og vi et maskincenter også her har.

Vi har rideskole, vi har arbejdspladser,

en entreprenør, og betonstøberi,

vi har jo det hele, ja tro mig, det passer,

vi har nemlig også et kunstgalleri.

Vi har vort forsamlingshus – ej at forglemme,

hvor fester vi holder og samles til alt,

vor tingplads med bytræ, så vi kan fornemme,

at sammenhold er her, hvis noget går galt.

Vi har ”vores” grusgrav – en plet uden lige.

med borde og bænke og broer med mer’,

om Kettinge har vi kun alt godt at sige,

og derfor har vi valgt: ”Vi vil leve her”.

Lissi Jørgensen