Godt nok ligger Kettinge heelt nede på Lolland, med
Men i Kettinges nære omegn findes blandt andet:
Kildevejens tipi og shelterplads (4 km)
Midt i en hyggelig frugtplantage kan du overnatte i tipi eller shelter, og samtidig have mulighed for bålhygge og nærkontakt med et rigt dyre- og planteliv. Lejrpladsen er en oplagt mulighed for skoler, børnehaver, familier, firmaer eller individuelle besøgende. F eks også ideel for cykelturister.
Klik på billedet
Fuglsang Slot og park (6 km)
Fuglsang Slot er oprindelig fra 1300 tallet, men den nuværende hovedbygning er opført i 1868-1869. Fuglsang Musikforening afholder jævnligt koncerter her.
I parken findes et meget stort antal forskellige og sjældne arter af træer og buske. Og et eventyrligt og kæmpestort "troldetræ". Gennem Fuglsang Park er der adgang for gående til det enestående naturområde Skejten, Slottet tilbyder hotelophold, restaurant m m.
Klik på billedet
Skejten (7 km)
Gennem Fuglsang Park er der adgang for gående til det enestående naturområde Skejten, som er en strandeng med spredt bevoksning af gamle egetræer. Maleren Olaf Rude har blandt andet malet et stort motiv fra Skejten, som pryder Folketingssalen på Christiansborg i København.
Klik på billedet
Nysted Havn (4 km)
Nysted by med Aalholm Slot danner en perfekt ramme om måske Lollands hyggeligste havn. Her er alt hvad en sommerturist kan ønske sig. Gode, hyggelige spisesteder, minigolf, vindkraft-udstilling, ishus, vandcykler og store og små sejl- og robåde, plæner og stier, cykeludlejning m. m. m. Nysteds butiksstrøg Adelgade ligger kun et par minutters gang fra lystbådehavnen.
Klik på billedet
Nysted Havmøllepark (4+10 km)
72 kæmpemøller som producerer el 10 km syd for Nysted. Her produceres årligt 500 mio kWh, svarende til 145.000 parcelhuses elforbrug. Møllerne er 110 m høje, og hver mølle vejer 2.045 tons - heraf 1.800 tons fundament. De producerer strøm når vinden er mellem 3 m/s (let vind) og 25 m/s (storm). Årligt sparer de miljøet for 302.000 tons CO2, 490 tons SO2 og 440 tons NOx.
Klik på billedet
Siden er sidst opdateret 19.jan 2025
Webmaster: fampedfrejlev[at]gmail.com